Min baggrund

Jeg er uddannet psykolog, cand.psych. fra Københavns Universitet 1995, autorisret af Psykolognævnet 1998 og specialist i psykoterapi 2009.

Efteruddannelser

Jeg har forskellige efteruddannelser:

  • 3-årig uddannelse i Somatic Experiencing - en kropsligbaseret terapeutisk metode til arbejde med nænsom forløsning af chok/traumer (www.somaticexperiencing.dk).
  • 3-årig uddannelse i Tilstandsdifferentieret Psykoterapi ved psykolog Jørn Toustrup med primært fokus på det følelsesmæssige aspekt af psyken.
  • 2-årig uddannelse i den NeuroAffektive Relationelle Model (NARM) - en terapeutisk metode med fokus på udviklingstraumer og tilknytningsproblematikker (www.narm.dk).
  • 1-årig uddannelse i NeuroAffektiv Personlighedsudvikling (NAP) – en metateoretisk forståelsesramme ved psykolog Susan Hart og psykoterapeut Marianne Bentzen (www.neuroaffect.dk)
  • 3-årig Mindfulness instruktøruddannelse ved Jens-Erik Risom, Skolen for anvendt Meditation.

For at sikre en høj faglig standard deltager jeg i aktuelle og temaspecifikke kurser, holder mig orienteret i den nyeste viden og faglitteratur og er medlem af forskellige faglige selskaber.

 

Supervision og egenterapi

Jeg opfatter kontakten mellem klient og mig som en meget væsentlig komponent i den psykoterapeutiske behandling og jeg er derfor meget bevidst om min rolle i relationen. Af den grund er jeg løbende i supervision. Ligesom jeg også har været i længerevarende og dybtgående egenterapi hos forskellige psykologer og indenfor forskellige terapeutiske metoder.

 

Meditative fællesskaber

I de seneste år har jeg fundet stor inspiration i meditative fællesskaber. Bl.a. i tæt kontakt med Madhurima Rigtrup. Fra 2014 er jeg kommet jævnligt i Nørre Snede og der haft undervisning af bl.a. Jens-Erik Risom og Jes Bertelsen.

 

Erhvervserfaring

Som psykolog har jeg været ansat indenfor misbrugsområdet, på psykiatrisk afdeling og i distriktspsykiatrien.

Siden 2002 har jeg været privat praktiserende psykolog og fra 2006 haft overenskomst med Den Offentlig Sygesikring.

7

Medlemskab

  • Dansk Psykologforening
  • Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer
  • Selvstændige Psykologers Sektion
  • Dansk Psykologisk Selskab for krop-psykoterapi
  • SE-foreningen (somaticexperiencing.dk)